Udviklingspunkter fra skoleudviklingssamtale 2025
Egebjergskolen
Baggrund
Skoleudviklingsamtaler skal bidrage til at skabe en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, skolechefen, administrationen og skolen, samt understøtte en sammenhæng mellem de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsnet som helhed. Skoleudviklingssamtalen skal dels samle op på tidligere skoleudviklingssamtaler og igangsatte indsatser og dels pege fremad og være fokuseret omkring konkrete løsninger og indsatser til gavn for elevernes læring, trivsel og udvikling.
Overordnet dagsorden
Opsamling på aftaler og mål
Herunder tidligere kvalitetsaftaler og eventuelle handlingsplaner og udviklingsplaner.
Præsentation af temaer
Skolen præsenterer kort de temaer, som de ønsker samtalen skal tage udgangspunkt i. Skolechefen supplerer med egne temaer og evt. temaer fra Skole-, Unge og Uddannelsesudvalget.
Drøftelse af temaer
Alle temaer gennemgås grundigt med afsæt i data, og der drøftes potentielle handlemuligheder.
Udvælgelse af temaer og indsatser
Der konkretiseres hvilke temaer, konkrete indsatser og mål skolen skal arbejde videre med.
Opsummering og afrunding
Konkrete mål og aftaler samt udkastet til indholdet i referatet gennemgås.
Temaer til skoleudviklingssamtalen
Det er skolelederen, der har initiativretten i forhold til at udvælge temaer, som samtalen skal tage udgangspunkt i. Udvælgelsen skal ske på baggrund af en analyse baseret på et bredt videns- og datagrundlag, som udover relevante kvalitative og kvantitative data skal indebære skolelederens samlede erfaringer fra og viden om skolen og dennes kontekst. Skolelederen skal endvidere inddrage skolebestyrelse, medarbejdere og elevråd i drøftelsen af temaerne.
Samtalen suppleres endvidere med temaer fra kommunalbestyrelsens samt skolechefens blik på skolen og dennes udfordringer og potentialer. Skolens udvikling sættes således i relation til det samlede skolevæsen og den overordnede strategiske retning.
Skole-, unge- og uddannelsesudvalget har d. 20. januar 2025 godkendt følgende temaer til lokale drøftelse til skoleudviklingssamtalerne 2025. Temaerne skal forstås i sammenhæng med og som supplement til de eksisterende mål og strategier på skoleområdet.
Den gennemsnitlige trivsel i Horsens Kommune har ligget på 3,7 de seneste fire år, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. I henhold til det nationale mål om at trivslen skal øges, skal der således arbejdes målrette med elevernes trivsel med særligt fokus på en balance mellem social og faglig trivsel.
Inklusionsgraden er over de sidste 5 år faldet for både Horsens Kommune og Landsplan. Der skal derfor arbejdes målrettet med at skabe en skole med deltagelsesmuligheder for alle børn, hvilket er i overensstemmelse med forligspartiernes målsætning i budgetaftalen for 2024 samt det politisk godkendte kommissorium for projektet ’Deltagelsesmuligheder for alle’.
Fraværet ligger over niveauet før corona pandemien for både Horsens Kommune og på landsplan. Der skal derfor fortsat arbejdes målrettet med at nedbringe det bekymrende fravær samt sikre et godt og koordineret samarbejde mellem både familie og fagprofessionelle. Målet er at nedbringe det bekymrende fraværet fra skole mest muligt.
Der har de seneste år været et fald i andelen af elever der søger og påbegynder en ungdomsuddannelse i Horsens Kommune. Der skal derfor sætte fokus på at understøtte og inspirere de unge ifm. deres uddannelsesvalg.
Dato: 24. marts 2025
Deltagere:
Klaus Lundgaard Schubert, Skoleleder
Henrik Kallestrup, Skolechef
Mikkel Petersen, Repræsentant for forældrebestyrelsen
Therese Meldgård, Studentermedhjælper (ref.)
Indsats 1: Udvikling og opfølgning på den faglige undervisning
Beskrivelse af indsats |
Egebjergskolen vil med udgangspunkt i forskellige dataformer udvikle den faglige undervisning, og løfte resultaterne for alle elever, herunder andelen af de allerdygtigste elever.
I dansk- og matematikresultaterne ses det, at Egebjergskolen mangler en ”top” i både dansk og matematik. Skolen er optaget af, om det er de samme elever, der scorer lavt i dansk og matematik. Samtidig er der opmærksomhed på en voksende elevgruppe, der oplever sprogforståelsesvanskeligheder.
Konkret skal der arbejdes med at skabe en varieret og spændende skoledag, som tilgodeser det enkelte barn ind i fællesskabet. Der er fokus på en differentieret indsats, så det enkelte barn udvikles dér, hvor det har behov.
|
Mål med indsats |
|
Årsag til indsats | Der mangler en ‘top’ i en del af vores faglige resultater, og vi oplever flere og flere elever, der har brug for en differentieret indsats. Både pædagogisk differentieret og fagligt.
|
Beskrivelse af systematikker, aktiviteter og tiltag i indsatsen |
Konferencer og sparring med matematik- og læsevejleder i PLF. Vi følger det kommunale testprogram, udover det nationale. Ledelsen deltager også i konferencerne og Tefl kan hjælpe med at opdage sammenhænge på data.
|
Bestyrelsens bemærkninger |
M gør opmærksom på, om man husker at sætte ting i værk for dem i toppen, så alt opmærksomhed ikke kommer på dem i bunden.
|
Indsats 2: PLF arbejde med fokus på fællesskaber og elevtrivsel
Beskrivelse af indsats |
Med baggrund i elevernes trivselsundersøgelser og indskrivninger og deraf følgende problemstillinger for fællesskaberne, ser skolen et behov for, at teamsamarbejder og PLF arbejdet bliver fastholdt og vedligeholdt. Dette skal være med baggrund i data.
|
Mål med indsats |
|
Årsag til indsats | Der er brug for et fortsat fokus på arbejdet med elevtrivsel. Der er punkter i trivselsundersøgelsen, der kunne forbedres, især punktet støtte og inspiration, som også ligger lavt på nationalt plan.
Skolen oplever også, at flere elever har brug for særlige behov ved afgangsprøver og at mellemformerne i højere grad anvendes.
|
Beskrivelse af systematikker, aktiviteter og tiltag i indsatsen | Der indhentes forskellige trivselsdata, som der tages udgangspunkt i. PLF er skolens metode til systematisk samarbejde. |
Bestyrelsens bemærkninger |
|